Menu
I tilfælde af en pludselig opstået skade, som ikke kan vente til først kommende hverdag, såsom oversvømmelse, brand, strømsvigt, sprungne vandrør og lignende, kontakt da vores vagttelefon.
Hvis du ikke har noget strøm i din lejlighed, kan fejlen ligge to steder:
Find selv fejlen:
HPFI-relæet er afbrudt:
Sluk den fejlramte sikring, og tænd for de øvrige sikringer en ad gangen.
Sikringen er sprunget:
Nogle gange kan sikringer “snyde lidt”. Selvom sikringen tilsyneladende ikke er sprunget, så prøv alligevel at udskifte den. Den lille farvede melder i midten af sikringen kan af og til fejle.
Hvis fremgangsmåden herover er fulgt, uden en fejl er fundet, skal du ringe til Ejendomsselskabet Andersen’s vagttelefon 61 70 08 08, da det kan være en stikledningssikring, der er brændt over.
Er dit HFI/HPFI relæ ikke afbrudt, eller kan du se, at dine naboer heller ikke har lys, er der sandsynligvis tale om en strømafbrydelse i hele området – ring til elselskabet i dit område.
Husdyrhold af en hver art er ikke tilladt i vores lejemål – medmindre andet er aftalt.
Har du sagt ja til et af vores lejemål, vil du modtage en lejekontrakt via E-mail. Denne kontrakt underskrives, og returneres til udlejer.
I kontrakten vil der være en opkrævning af depositum og forudbetalt leje, der skal betales forud for lejeperiodens start.
Depositum (også kaldet indskud), er et beløb svarende til 3 måneders husleje, der er en sikkerhed som beskytter udlejeren mod eventuelle skader, mangler eller misligholdelse af lejekontrakten, som lejeren kan forårsage. Depositummet kan bruges til at dække omkostninger til reparationer eller erstatning af beskadiget ejendom, hvis lejer misligholder kontrakten, eller efterlader boligen i dårligere stand end ved indflytningen. Depositummet refunderes normalt til lejeren ved lejemålets ophør, hvis lejemålet er opretholdt i god stand og alle forpligtelser er opfyldt.
Forudbetalt leje vil typisk svare til 2 eller 3 måneders husleje. Den forudbetalte leje kan bruges når man opsiger sit lejemål, og man vælger at bruge beløbet til betaling de sidste par måneder man bor i lejemålet.
Så snart vi modtager lejekontrakten retur underskrevet, og har registreret din betaling af depositum/forudbetalt leje, vil du modtage en lejekontrakt retur, der er underskrevet fra vores side.
Inden indflytning, indkaldes du til et obligatorisk indflytningssyn, der har til formål at fastslå ejendommens stand ved indflytningen, og dokumentere eventuelle eksisterende skader eller mangler. Det er vigtigt at dokumentere eventuelle skader eller mangler ved hjælp af billeder eller detaljerede beskrivelser for at undgå fremtidige tvister. Indflytningssynet afholdes den dag, hvor lejer får nøglerne til lejeboligen. Der laves en indflytningsrapport, som indeholder oplysninger om standen på vægge, gulve, lofter, inventar, hårde/hvidevarer og eventuelle udendørsområder.
Lejemålet overtages nymalet og ved lejemålets ophør, skal det lejede afleveres i samme stand som ved indflytningen. Malerarbejdet udføres af udlejer, men for lejers regning.
Hvis du ønsker at opsige dit lejemål, så skal det ske skriftligt og sendes til vores kontor pr. e-mail. Ifølge lejekontrakten er der 3 måneders opsigelse på lejemålet, og altid til den 1. i en måned.
Opsigelsen skal indeholde følgende informationer:
Når vi har modtaget din opsigelse, vil du modtage en bekræftelse pr. e-mail, samt en tjekliste vedrørende rengøring af lejemålet. Det er vigtigt at prioritere rengøringen ved fraflytning. Er lejemålet ikke rengjort tilfredsstillende, vil dette blive gjort af professionelle, og omkostningen blive fratrukket dit depositum.
Har du ved lejemålets start indbetalt forudbetalt leje, kan du vælge at gøre brug af dette i de sidste måneder, hvor du bor i lejemålet.
Du skal fraflytte lejemålet 14 dage før opsigelsesperiodens ophør, så udlejer har tid til at istandsætte lejemålet. Ved fraflytningen, vil der blive foretaget et fraflytningssyn af lejer og udlejer, hvor lejemålet bliver gennemgået for eventuelle skader, fejl og mangler, og der sammenlignes med dokumentationen fra indflytningsrapporten. Ved fraflytning udarbejdes der en fraflytningsrapport der sendes til lejer pr. e-mail. Istandsættelse udføres således, at det lejede afleveres i samme stand som ved indflytningen. Efter lejemålets istandsættelse vil du modtage en flytteopgørelse.
Alle nøgler skal afleveres ved fraflytningssynet. Erstatning af manglende nøgler skal betales af den fraflyttede lejer.
Aflæsning af målere til el, vand og varme foretages når lejer er frigjort af lejemålet, idet der hæftes for husleje og forbrug i istandsættelsesperioden.
Der henvises også til lejekontrakten og lejeloven.
Nedenstående er samtykke vedrørende indsamling og behandling af persondata, til oprettelse på Ejendomsselskabet Andersens venteliste og eventuelle efterfølgende lejeforhold.
Der indsamles og behandles følgende persondata: Navn, Adresse, telefon og mail. Ved efterfølgende lejeforhold indhentes cpr-nummer til brug for f.eks. tilmelding af elektricitet.
I henhold til persondataloven, giver jeg hermed samtykke til, at Ejendomsselskabet Andersen ApS indhenter og behandler persondata oplysninger i forbindelse med administration af selskabets venteliste, og mit eventuelle lejeforhold. Jeg giver også samtykke til at ejendomsselskabet Andersen kan opbevare de indhentede personoplysninger i boligadministrativ sammenhæng.
Formålet med behandlingen af ovennævnte persondataoplysninger er, at ejendomsselskabet Andersen har behov for at kunne identificere ansøgerne på ventelisten, samt til generel administration af ventelisten og eventuelle efterfølgende lejeforhold. For ansøgere der ikke har fornyet deres ansøgning inden 6 måneder, slettes deres persondata automatisk.
Fornyer du din ansøgning på ventelisten, er det således også en accept af at persondata stadig opbevares af Ejendomsselskabet Andersen, i henhold til ovennævnte formål.
Jeg kan til enhver tid få oplyst hvilke persondataoplysninger Ejendomsselskabet Andersen ligger inde med om mig, ved at henvende mig til selskabet.
Jeg er informeret om, at hvis jeg ikke længere ønsker, at selskabet benytter mit samtykke som grundlag for at behandle ovenstående oplysninger, kan jeg tilbagekalde mit samtykke, ved skriftligt at henvende mig til Ejendomsselskabet Andersen. Tilbagekaldelsen sker alene med virkning for fremtiden, og får ikke virkning for de oplysninger, som tidligere er behandlet på baggrund af mit samtykke.
Jeg er indforstået med, at en tilbagekaldelse af mit samtykke, medfører at jeg slettes fra boligselskabets venteliste og derved ikke kan tilbydes en bolig.
Jeg bekræfter ved min registrering, at dette dokument er gennemlæst, forstået og accepteret.
I de lejemål, hvor udlejer afregner forbrug af vand og varme, skal lejer hvert år til nytår, aflæse forbrugsmålerne, og indsende billeder af aflæsningen via vores kontaktformular.
Hvis der sker en skade som ikke er akut, kan du anmelde skaden på nedenstående formular.
Tag gerne nogle billeder og upload dem i formularen, sammen med en beskrivelse af skaden.